Oversete gebyrer: Vær opmærksom, når du leaser

Ubehagelige overraskelser skal gerne undgås. Desværre kommer nogle danskere ud for ubehagelige overraskelser, når de leaser deres biler. Det gælder især ved privatleasing, når bilen skal returneres til udbyderen, at der kan komme en grum efterregning. Derfor beder vi dig om at være opmærksom, når du indgår en leasingaftale.

Leasingudbydere er naturligvis ikke ude efter at snyde dig. Men det er alligevel smart at have styr på vilkårene, så du ved, hvad aftalen går ud på. Du kan her finde et par gode råd, så du ikke får nogle ubehagelige overraskelser ved leasing af bil.

Tænk på efterregning ved privatleasing
Vælger du at privatlease din bil, er bilen din i en bestemt leasingperiode. Når perioden er afsluttet, skal bilen afleveres og gennemgå et tjek hos FDM. Og netop dette tjek kan for nogle være en dyr fornøjelse.

Alt skal selvfølgelig gå retteligt til, og leasingudbyderen skal have sin bil tilbage i god stand – sådan skal det jo være. Men der er mange, som ikke tænker over muligheden for en efterregning på baggrund af FDM-tjekket. Når bilen afleveres, har du nok allerede en god fornemmelse af, hvordan den lange rapport fra FDM kommer til at se ud. Men du skal bare huske, at der er en mulighed for en efterregning.

Læs vilkårene godt igennem
For nogle vil dette punkt måske gå under almindelige sund fornuft. Der er dog forskel på at læse lidt på vilkårene og så til rent faktisk at have styr på vilkårene i forbindelse med leasingaftalen.

Det er især nogle af de små ting i en aftale, som kan være gode at have helt styr på. Hvem betaler, hvis der kommer en punktering? Hvad med stenslag? Hvordan skal bilen afleveres, for at der ikke kommer en ekstraregning?

Spørg løs
Mange af de spørgsmål, der kan komme i forbindelse med en leasingaftale, kan du hurtigt få svar på ved at tage dem med din udbyder, inden aftalen træder i kraft. Det er ikke altid lige sjovt at læse en kontrakt igennem, så du kan bare stille udbyderen nogle brede spørgsmål til eksempelvis aflevering.

Vi besvarer gerne alle de spørgsmål, du måtte have til minileasing, hos os. Og hvis du har brug for en udbyder med masser af erfaring, kan du også tage fat i os, hvis der er brug for et godt råd. Vi hjælper gerne.

2017-09-12T12:55:09+00:00