Leasing-guiden: Den komplette begrebsoversigt

Leasingbølgen raser afsted herhjemme i Danmark, hvilket vil sige, at flere og flere vælger at lease deres bil frem for det mere klassiske bilkøb. Siden du har bevæget dig ind på Nem-billeje.dk, har tanken sikkert også strejfet dig.

Er du en smule forvirret over begreberne og det med småt i en leasingaftale? Så frygt ej.

Vi forstår godt, hvis det kan se lidt besværligt at finde hoved og hale i en aftale om privatleasing eller minileasing ved første øjekast. Derfor har vi her lavet en guide til de forskellige begreber, så du er klædt godt på til at vælge den rigtige leasingaftale for dig. Mangler der et begreb? Eller kunne du godt tænke dig en lidt mere uddybende forklaring, er du altid velkommen til enten at skrive til os eller ringe på tlf. 42 21 04 23.

Udbetaling: Et engangsbeløb, der skal betales, når leasingaftalen bekræftes. Kaldes også for førstegangsydelse hos nogle udbydere. Er du heldig, kan du med jævne mellemrum findes et tilbud på privatleasing, hvor udbetalingen er på 0 kr.

Månedlig ydelse: Den månedlige ydelse er det beløb, du skal betale hver måned i leasingperioden. Den er fastsat til et bestemt beløb, som ikke ændrer sig.

Leasingperiode: Leasingperioden er længden på privatleasingaftalen. Den kan variere ret meget, men ved tilbud vil den typisk være på 36 måneder. Når leasingperioden er færdig, skal bilen returneres til udbyderen.

Kilometer årlig kørsel: Når du privatleaser en bil, har du et bestemt antal kilometer til rådighed om året. Hos de fleste udbydere kan du undervejs tilføje flere kilometer, hvis du er ved at have overskredet det oprindelige antal kilometer. Antallet vil typisk være omkring 15.000 km som standard

Service- og reparationsaftale: Dette punkt er svært at snakke helt generelt om, da betingelserne varierer fra udbyder til udbyder. Langt de fleste privatleasingaftaler har en service- og reparationsaftale inkluderet, hvilket betyder, at du ikke kommer til at hæfte for service eller reparation af bilen i løbet af leasingperioden, hvis bilen er problemet.

IKKE INKLUDERET: Dette punkt varierer en smule fra udbyder til udbyder. Typisk vil du dog selv skulle stå for udgifter til dæk, brændstof, grøn ejerafgift og forsikring. Forsikring tilbydes også af mange udbydere, så det punkt kan du nemt få løst.

Begreber til minileasing

Kr. pr. måned: Det beløb, der skal betales så længe aftalen kører. Aftalen fornyes automatisk hver 30. dag, men hvis du afbryder aftalen midt på måneden, får du refunderet pengene for de dage, der mangler.

Kilometer månedlig kørsel: Med i det månedlige beløb er der et vist antal kilometer inkluderet. Hos os er det 1.500 kilometer som standard, men det er muligt at tilføje ekstra kilometer, hvis du ved, at du kommer til at køre mere end det om måneden.

Forsikring: Her hos Kjærgaarden Leasing er der inkluderet en kasko- og ansvarsforsikring i den månedlige pris. Til den medfølger en selvrisiko på 5.000 i tilfælde af skader. Det er også muligt at opgradere til Plus Forsikring, hvor selvrisikoen er på 0 kr.

Service og reparation: Når vi tilbyder service og reparation til vores kunder, betyder det, at du altid kan tage din bil hen til vores værksted og få ordnet bilen, hvis der skulle opstå problemer. Er du langt fra Hillerød, skal du bare kontakte os, og så finder vi et værksted nærmere dig.

Ved minileasing har vi styr på langt det meste, du kan komme ud for. Ting som dækskifte og ejerafgift skal du for eksempel ikke tænke over, da det er med i prisen.

2017-04-12T07:33:03+00:00