I bil til udlandet – kan man lease?

Rigtig mange danskere kører hvert år til udlandet på ferie. De klassiske destinationer hedder Frankrig, Italien og Tyskland, men også i hverdagen tager mange bilen over grænsen i arbejdsøjemed. Kører du i en leaset bil, er der nogle få begrænsninger til, hvor du kan køre hen i den.

En typisk misforståelse er, at du ikke må tage en minileaset bil med til udlandet. For det er ikke sandt. Det handler blot om, hvilket land du tager den med til. Men langt de fleste EU-lande kan du sagtens køre til i en leaset bil. Der er dog nogle småting, du skal være opmærksom på i forbindelse med at tage den leasede bil med til udlandet. Dem kan du gøre dig mere klog på lige her.

EU-lande i leaset bil
Samarbejdet mellem landene i EU gør, at du kan tage din minileasede bil med til udlandet uden problemer. Du vil stort set aldrig få et nej fra os, hvis du søger om at tage din leasede bil med til udlandet. Vi sætter dog pris på, at du kontakter os inden, du tager afsted.

Der er nemlig noget papirarbejde, som skal på plads, før du tager den minileasede bil med til udlandet. Derudover vil vi gerne have, at du tager kontakt til os først, da der hurtigt kan ske ting i lande, som ikke gør dem gode at sende vores biler til. Se eksempelvis på situationen i Ukraine, der udviklede sig markant på kort tid i 2013.

Ukraine er et eksempel på et land, vi stadigvæk ikke sender vores biler til. Vil du have den fulde liste, er du altid velkommen til at kontakte os. Dog er det helt i orden at tage en bil, du har minileaset hos os, med til langt de fleste lande i Europa.

Ekstra forsikring til visse lande
Den forsikringsaftale, der hører med til din leasingaftale, skal også justeres, hvis du tager til visse lande. Det er dog ikke noget, du skal tænke over. Justering af dine forsikringer, så du er dækket også i udlandet, sørger vi for.

Hvorfor er det smart at kunne tage en leaset bil til udlandet?
Hvis du fra tid til anden skal på opgave uden for den danske grænse, er det en fordel, at du ikke skal spekulere over, om bilen må tages med. Regner du med, at du vil køre bilen til udlandet undervejs i leasingperioden, anbefaler vi dig, at du siger det med det samme.

På den måde kan vi hurtigt få styr på forsikringspapirerne allerede der, så du har den fulde frihed efterfølgende. Og hvis du gerne vil have afklaret, hvilke lande du gerne må køre til, så skal du endelig bare give os et kald på tlf. 42 21 04 23.

2017-08-02T09:55:53+00:00